Glædelig sommer
Vi ses igen første august. Send en mail, hvis det haster: julia@julialahme.com

Vi ses igen første august. Send en mail, hvis det haster: julia@julialahme.com
Behøver det ikke være godt nok til dig…
Jeg er lige faldet over en sætning Bill Gates, skulle have sagt:
“If I was down to my last dollar, I’d spend it on PR”
Og ja, det er sikkert meget godt, men det allervigtigste i al god PR er at man også er nødt til at have den gode historie at fortælle. Så hvis Bill Gates kun har en dollar tilbage, så er han med garanti så klog at han bruger de første 50cents på at produktudvikle og de sidste 50 på at fortælle historien:
For selvom dit produkt er nok så vidunderligt, og selvom din egen personlige historie er nok så fantastisk, så er det faktisk ikke sikkert, at du har den allerbedste historie på hånden til at lokke pressen til at skrive om dig, dit produkt, din idé, din virksomhed eller det du gerne vil dele med verden. En god historie er nemlig også nødt til at overraske. Derfor er der så mange produktudviklere, der i dag rent faktisk bliver bedt om at opfinde noget med en god historie. Så når en virksomhed lancerer et nyt produkt, som samtidig er økologisk, billigere, bedre, redder børn i den 3. verden OG lyser i mørket, ja, så HAR produktet allerede en god historie indbygget.
Har dit produkt også det?
Det er blevet sagt mange gange – her og andre steder: Man bliver ikke bedre til at skrive, hvis man ikke øver sig. Indenfor musik og sport, er det at øve, øve, øve en helt naturlig ting. Når det handler om at skrive, forventer vi bare at kunne trykke på krea-knappen og lade ordene flyde. Sådan er det ikke. Derfor endnu en skriveøvelse (og jeg slutter indlægget her af med et vigtigt spørgsmål, jeg mægtigt gerne vil bede om svar på…):
Kan du lide klummer? Elsker du at skrive og læse med på gode personlige blogs? Kan du lide memoirs a la Eat, Pray, Love? Vil du gerne selv kunne skrive på den måde (don´t we all…), så er det netop dén genre du skal spidse pennen og øve dig i. Eftersom jeg holder af selv at vide, hvor lang tid ting tager, så er denne øvelse forsynet med en servicemeddelelse: Den tager tre kvarter.
Din øvelse:
Skriv i jeg-form, en fortælling (om det er fiktion eller virkelighed er ligemeget) en fortælling om, hvordan du møder et menneske med en anden politisk overbevisning end din egen. Din fortælling skal indeholde:
1. Scenen – hvor er du?
2. Din baggrund – Hvad er din overbevisning?
3. Mødet med den anden
4. Dramaet – hvornår opdager du, at I er uenige?
5. Hvad lærer du?
Hvad skal du have ud af den øvelse?
At blive skarpere formuleret. At blive bedre til at skrive i jeg-form. At turde definere dine egne holdninger på skrift – og husk nu at dette er en øvelse. Ingen behøver at se det. Nyd at skrive og god fornøjelse!
PS – Er det her noget du kan lide? Skal jeg lægge flere skriveøvelser op?
Jeg behøver vist slet ikke at understrege (igen), hvor vigtig en blog er for enhver virksomhed – stor som lille – som ønsker at gøre sig gældende i cyberspace, eller som blot ønsker at potentielle kunder skal finde netop denne virksomhed. Og ja – også gerne købe noget. Jeg har hjulpet rigtigt mange i gang med at blogge, og jeg har også set virkeligt mange dygtige, kompetente profesionelle mennesker og virksomheder trylle fantastiske blogs frem i verden.
MEN:
Jeg har også set blogs dø.
Lige så stille, uden så meget som en enkelt gravøl er den ene blog efter den anden afgået ved døden. Sygdommene har været mange: Ingen tid, ingen ideer, travlhed etc etc, alt sammen hårde børnesygdomme, men – her kommer de gode nyheder – hvis du kender SYMPTOMERNE, kan alle sygdommene genkendes og kureres:
SYMPTOM # 1
Udsættelse. Du ved godt at det er på tide, at du får lagt noget ud på bloggen. Du udskyder bare – for hvor vigtigt er det nu lige det i virkeligheden er? Ikke særligt vigtigt, vel? Og du skal også lige fakturere, ringe tilbage, lave et oplæg, og kunderne skal jo nok finde dig, ikke? I morgen, i morgen, i morgen, laver du det næste indlæg. Det er jo heller ikke SÅ vigtigt vel?
KUR: Jo – det er helt sindssygt vigtigt at din blog opdateres jævnligt. Hvor tit, kan du se lige her. Og du må simpelthen ikke udskyde det. Når du har udskudt i en uge er dit læsertal faldet så meget, og dine læsere så skuffede at du faktisk begynder forfra på Projekt Synlighed, når du endelig opdaterer.
SYMPTOM: 2
Distraktion. Du opfører dig som om du læser til eksamen, og en hver undskyldning for ikke at skrive på din blog er en god undskyldning: En opvask, der skal tages, et møde der skal planlægges, et gammelt familiefoto, du lige skal vise frem på facebook – alle ting, der er MEGET vigtigere end at blive færdig med dit næste indlæg.
KUR: Du ser sikkert dine blogindlæg, som noget du SKAL skrive. Det er forkert. Prøv at se dem som noget du er heldig at få lov til at skrive. Vær taknemmelig for hver eneste læser, der finder dig (det er jeg!) og prøv at tænke på dem, og på at de faktisk orker at læse med hos lige netop dig. Du er ret heldig.
SYMPTOM 3:
Skvadring. Du skvadrer. Ja, du gør. Du skvadrer. Det er dig, der har puttet ordet SOCIAL ind i SOCIALE MEDIER, dig, der i virkeligheden satte dig ned for at skrive et fantastisk blogindlæg, men i stedet har kommenteret på dine 914 Facebookvenners opdateringer de sidste 14 dage, og du har ikke fået skrevet så meget som en sætning, på det indlæg, der skal vælte verden og give dig nye kunder.
KUR: Erkend at din blog handler om samtale ligesom Facebook og Twitter jo også gør det. Øv dig i at lave indlæg på din blog som inviterer dine læsere til at være i dialog med dig, i stedet for at holde enetaler. Brug dine sociale evner på din egen blog.
Jeg har været så heldig at få lov til at give interview i dette fine magasin. Hvis du har lyst, kan du læse det her.
Noget af det sværeste ved at skrive til potentielle og nuværende kunder, er at skabe identifikation. Identifikationen er det der gør, at læseren har lyst til at læse det du skriver, at læseren føler sig inviteret og at læseren oplever at der bliver talt direkte til ham eller hende. Hvis du vil sælge noget, have folk til at lytte eller blot have læserens opmærksomhed, nytter det for eksempel ikke at tale til den potentielle køber i en tone, som gør at hun ikke føler sig inviteret.
Eksempel Numero Uno:
Hvis du konsekvent skriver “man” skaber du en passiv sætning, som ingen bliver ramt af. Du skriver sikkert “man” for at undgå at tage stilling og for at ramme alle. Men du rammer ingen. Din kunde er ikke en eller anden, din kunde er nogen. Du sætter dermed sprogligt din kunde i et hjørne uden at hjælpe ham eller hende ud af det igen. Kunden har ryggen mod væggen og er så absolut ikke klar på at svinge træbenet i din butik!
Eksempel Numero Dos:
Et andet eksempel er at du helt konkret glemmer identifikationen: Hvis du glemmer at ramme din kunde, på det der interesserer ham eller hende, så sælger du ikke noget, ingen kan høre musikken, og hverken din kunde eller Patrick danser.
Du skal nemlig gøre som Patrick Swayzes legendariske karakter Johnny Castle i klassikeren Dirty Dancing og tale Baby (din kunde) ud af hjørnet, og hen til disken.
Når jeg holder workshop eller foredrag om at blogge, bliver jeg med usvigelig sikkerhed spurgt: Hvor tit er jeg nødt til at blogge?
Allerede her er det ved at gå galt. For hvis det er sådan du ser på det, er blogging nok ikke lige det bedste at kaste sig over for dig. Hvis du nemlig vil opbygge en loyal fanskare, en nysgerrig gruppe mennesker, der er ivrige efter at høre nyt fra dig, så nytter det slet (!) ikke noget kun at melde dig sporadisk i deres liv. Nej, du er nødt til at blogge tit og ofte. Hvis vi som læsere klikker ind hos dig hver dag, og det kun er hver fjerde der er nyt fra dig, bliver vi ikke sure eller skuffede – nej – endnu værre! Vi bliver ligeglade! Det betyder at du hver gang du lægger et indlæg begynder for fra med at bygge din læserskare op. Nej, du behøver ikke blogge hver dag, for at have en god og velfungerende blog – men gør dig selv, din blog, dine læsere og din omsætning den tjeneste at give besked om, hvor tit de kan regne med at høre fra dig.
PS – Husk at det vigtigste for at have noget at sige hver dag, er at skabe en blog, der er så tro mod den du i virkeligheden er, det du i virkeligheden interesserer dig for, og det du så absolut brænder for at formidle, at mængden af indlæg er den mindste udfordring.
Ind i mellem kan man naturligvis godt blive i tvivl om man overhovedet har brug for PR. Om man overhovedet har brug for at bruge ressourcer på at være synlig; om man overhovedet har brug for kommunikation, for hvis produktet / ideen / værket / bogen / magasinet / sessionen er god nok, jamen, så sælger den vel sig selv? Nej, desværre. Sådan er det bare ikke. Ligegyldigt hvor dygtige og fantastiske vi er, har vi konkurrenter, og dem man får øje på først, lytter man også til først. Det er heller ikke nyt; det er faktisk en ganske gammel sandhed, og ikke mange har sagt det ligeså godt, som forretningsmanden, der genoplivede den hensygnende bil-koncern Chrysler i 1980-erne:
You can have brilliant ideas, but if you can’t get them across, your ideas won’t get you anywhere.
Hvis du ikke bruger energi og ressourcer på at kommunikere dine unikke ideer, er der heller ingen der hører dem. Hvis ikke du kan kommunikere, så folk kan tage dem ind (hvis du ikke forstår din modtager), så står du bare og råber alene med din gode ide.
Ind i mellem kan man blive en anelse forvirret over, hvordan man skal bruge de nye sociale medier til rent faktisk at generere omsætning. Hvis du har det sådan, så stil dig selv følgende spørgsmål, og se videoen her, som viser dig, hvordan et bageri bruger twitter til at imødekomme kundernes ønsker om at vide, hvornår brødet er helt friskbagt, og til rent faktisk at sælge mere.
Spørgsmål, du skal stille dig selv:
1. Hvad ville dine kunder købe, hvis blot de vidste du solgte det?
2. Opfylder dit produkt et akut behov, hvis du hjælper dine kunder med at identificere, hvordan dette behov opleves?
At opnå brandstatus kan være en ikke bare lang process, men også kræve rigtigt mange ressourcer. Når et godt brand er etableret, kræver det ingen nærmere introduktion, ingen forklaring, ingen uddybelse af, hvad det egentligt er man laver; et godt brand ER bare. Når et brand er meget veletableret, kan man være så heldig, at det opnår en særlig underforståethed. Facebook er et brand, der er så veletableret at andre nu kan sælge jokes der spiller på netop den udnerforståethed. Se selv, hvad jeg faldt over i butikken Urban Outfitters forleden: