• Julia Lahme

    Hvem er du?

    Det er det store grundlæggende spørgsmål i alt mit arbejde. Jeg interesserer mig for hvem du er, hvorfor du arbejder med det du gør, og for hvilke gode historier, der gemmer sig i dit arbejde. Og så er det faktisk ligegyldigt om du har en lille selvstændig biks eller om du er en stor international virksomhed. Det er historierne, og mulighederne for at fortælle dem, så du kan leve af det, du holder af, der interesserer mig.

    Hvem er jeg?

    Min virksomhed drejer sig om dig. Om dine historier og om at kommunikere så tydeligt og klart, at det giver genlyd de steder, der er vigtige for dit produkt. Og jeg har gjort det før: Jeg er tidligere International PR-ansvarlig i Bestsellerkoncernen, tidligere Chefredaktør for magasinet Cosmopolitan, tidligere Brand Manager for Rosinante & Co, og har faktisk aldrig siddet i en stilling, der fandtes i forvejen. Jeg har arbejdet i og med mange brancher, men altid med kommunikation som udgangspunkt, mål og store dybe passion og oprigtige interesse.

    Jeg er forfatter (‘Hvor lagde jeg babyen? – Afsløringer fra en nybagt mor’, ‘Sig Farvel – Hvad præster ved om sorg’ og senest ‘Sandheder fra en løgner’), foredragsholder, blogger, anmelder og klummeskribent. Og ja, så er jeg rådgiver for nogle af Danmarks største og mindste virksomheder. Og jeg elsker det!

    Jeg er vild med kommunikation på alle de platforme der findes, og så har jeg et blødt punkt for den gode, dybe kunderelation, som jeg især har glæde af i 1-til-1-rådgivning – det er min overbevisning og min erfaring at man med den rette viden og adgang til den rette rådgivning og netværk kan blive en synlig og overbevisende succes, og det vil jeg gerne dele med dig.

  • Anne-Sophie

    Anne-Sophie er firmaets Projektkoordinator og kan få ting til at lykkes, som ellers ser umulige ud.

    Anne-Sophies strategiske overblik kan gøre mig blød i knæene og det er et stort privilegium at få lov til at arbejde sammen med hende.

    Bortset fra det er Anne-Sophie Cand. Scient. Pol., hun blogger og ligger ikke mindst inde med stor erfaring i projektstyring, tekstforfatteri og græsrodsarbejde.

6 sep 2009

Workshop: Bliv Superblogger

– og få mulighed for eksklusiv sparring med to bloggere extra ordinaire

Du ved det godt! Internettet er ikke bare nu og her, det er også fremtiden. Måske tænker du mest på Internettet som en særlig stor og åben telefonbog, hvor du kan finde informationer på andre og de på dig. Men har du tænkt over, at nettet også giver dig helt unikke muligheder for:

  • At udvikle dit kreative talent?
  • At vise omverdenen, hvem du er og hvad du tænker?
  • At få en berøringsflade med mennesker og ideer du ellers aldrig ville møde?
  • At cementere din ekspertstatus så potentielle kunder, samarbejdspartnere og nye netværk ved, hvorfor de skal kontakte netop dig?
  • At få en platform for al din kommunikation, din PR og din branding?

Hvorfor blogge?
En blog er en åben webbaseret dagbog, hvor du er forfatteren. Du skriver om dine tanker, oplevelser, arbejdsområder og holdninger, og alle kan læse den. Den er et unikt salgsvindue for dig, for dine ideer og den perfekte – og næsten gratis – måde for dig at lægge grundstenene til at blive synlig på en troværdig, personlig og overbevisende måde.

“2 bloggere med succes deler generøst ud af deres erfaringer. Intet er hemmeligt. Du kan smage deres ekspertise – og snart din egen ud i din personlige blog.”

— Mie Madsen

På denne workshop vil du lære alt om:

  • Hvad en blog er
  • Hvorfor det er en helt særlig udtryksform
  • Hvordan du opretter den
  • Hvordan du får det allerbedste, mest kreative og mest personlige ud af den
  • Hvordan du finder modet til at turde vise hvem du er og hvad du står for

Og ikke mindst – hvordan du får andre til at læse den…

Ganske enkelt:
Formålet med denne workshop er at give dig den viden og de værktøjer, du har brug for til at oprette en blog og få succes med den.

Læs meget mere her

Vi glæder os til at vise dig, hvordan du kan udtrykke dig i cyberspace på din helt egen troværdige og meningsfyldte måde.

Kommentarer (0)

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Skriv din kommentar