Bør virksomheder blogge?
Forleden fik jeg en mail, hvori en kommunikations-medarbejder fra en større virksomhed beskrev overvejelserne omkring at begynde at blogge. Overvejelserne var mange og store:
- Har vi noget at fortælle?
- Har vi ressourcerne til at blogge?
- Kommer vi til at fornærme nogen ved at bruge energi på at fortælle om os selv?
- Er vi interessante nok?
- Får en virksomhed noget som helst ud af at blogge? Altså økonomisk?
Svaret kommer her: I dag ønsker vi som forbrugere at vide noget om, hvem vi køber noget af. Vi vil vide, hvad de står for, hvad der gør deres produkter særlige og fremfor alt: Vi vil have at virksomhederne spiller med åbne kort og behandler os som kunder / forbrugere værdigt og ordentligt. I virkeligheden sker der det, når en virksomhed blogger, at den giver sig selv en stemme. En lille virksomhed kan faktisk få samme taletid og samme stemmestyrke som en mastodont, så længe virksomheden for alvor forstår blogmediet. At være den virksomhed, der har en stemme, et ansigt, en tone og en vilje til at fortælle om sig selv og sine produkter, vil på alle de markeder jeg kan komme i tanke om, gøre en enorm forskel både for synlighed, for bevidstgørelse, for kundens oplevelse INDEN de beslutter sig for at købe og ikke mindst: For omsætningen. For vi køber helst af nogen, vi har en fornemmelse af hvem er. Enhver virksomhed, enhver leverandør er interessant; hvis de vælger at dele ud af deres erfaring og viden. Om man har ressourcerne til det, er et spørgsmål om at prioritere sin branding og sin kundekontakt. En (god) blog er en af de allerbedste og mest direkte veje til holdbar branding. Såvel personligt, som for din virksomhed.
Klik her, hvis du vil læse mere om at komme i gang med en blog
Kommentarer (4)4 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI




Pudsigt nok stødte jeg på denne artikel i dag.
http://www.useit.com/alertbox/blog-front-pages.html
Altså til når virksomheden har en blog og så vil præsentere den mest brugervanligt.
Brugerv_e_nligt skulle der stå.
Jeg er langt hen ad vejen enig i dine betragtninger.
Men jeg mener også, at det er vigtigt, at virksomhederne gør sig klart, at det kræver en aktiv og vedvarende indsats at skrive relevante blogindlæg.
Selv for trænede skribenter tager det tid at skrive jævnlige blogindlæg.
De skal også være klar over, at de skal være villige til at indgå i en ægte dialog med dem, der evt. kommenterer på indlæggene.
Kære Jeanette – ja, du har helt ret! Det er på ingen måde gratis. Mark – tak for link! KH