Bare fordi det er godt nok til Bill Gates…
Behøver det ikke være godt nok til dig…
Jeg er lige faldet over en sætning Bill Gates, skulle have sagt:
“If I was down to my last dollar, I’d spend it on PR”
Og ja, det er sikkert meget godt, men det allervigtigste i al god PR er at man også er nødt til at have den gode historie at fortælle. Så hvis Bill Gates kun har en dollar tilbage, så er han med garanti så klog at han bruger de første 50cents på at produktudvikle og de sidste 50 på at fortælle historien:
For selvom dit produkt er nok så vidunderligt, og selvom din egen personlige historie er nok så fantastisk, så er det faktisk ikke sikkert, at du har den allerbedste historie på hånden til at lokke pressen til at skrive om dig, dit produkt, din idé, din virksomhed eller det du gerne vil dele med verden. En god historie er nemlig også nødt til at overraske. Derfor er der så mange produktudviklere, der i dag rent faktisk bliver bedt om at opfinde noget med en god historie. Så når en virksomhed lancerer et nyt produkt, som samtidig er økologisk, billigere, bedre, redder børn i den 3. verden OG lyser i mørket, ja, så HAR produktet allerede en god historie indbygget.
Har dit produkt også det?



