• Julia Lahme

    Hvem er du?

    Det er det store grundlæggende spørgsmål i alt mit arbejde. Jeg interesserer mig for hvem du er, hvorfor du arbejder med det du gør, og for hvilke gode historier, der gemmer sig i dit arbejde. Og så er det faktisk ligegyldigt om du har en lille selvstændig biks eller om du er en stor international virksomhed. Det er historierne, og mulighederne for at fortælle dem, så du kan leve af det, du holder af, der interesserer mig.

    Hvem er jeg?

    Min virksomhed drejer sig om dig. Om dine historier og om at kommunikere så tydeligt og klart, at det giver genlyd de steder, der er vigtige for dit produkt. Og jeg har gjort det før: Jeg er tidligere International PR-ansvarlig i Bestsellerkoncernen, tidligere Chefredaktør for magasinet Cosmopolitan, tidligere Brand Manager for Rosinante & Co, og har faktisk aldrig siddet i en stilling, der fandtes i forvejen. Jeg har arbejdet i og med mange brancher, men altid med kommunikation som udgangspunkt, mål og store dybe passion og oprigtige interesse.

    Jeg er forfatter (‘Hvor lagde jeg babyen? – Afsløringer fra en nybagt mor’, ‘Sig Farvel – Hvad præster ved om sorg’ og senest ‘Sandheder fra en løgner’), foredragsholder, blogger, anmelder og klummeskribent. Og ja, så er jeg rådgiver for nogle af Danmarks største og mindste virksomheder. Og jeg elsker det!

    Jeg er vild med kommunikation på alle de platforme der findes, og så har jeg et blødt punkt for den gode, dybe kunderelation, som jeg især har glæde af i 1-til-1-rådgivning – det er min overbevisning og min erfaring at man med den rette viden og adgang til den rette rådgivning og netværk kan blive en synlig og overbevisende succes, og det vil jeg gerne dele med dig.

  • Anne-Sophie

    Anne-Sophie er firmaets Projektkoordinator og kan få ting til at lykkes, som ellers ser umulige ud.

    Anne-Sophies strategiske overblik kan gøre mig blød i knæene og det er et stort privilegium at få lov til at arbejde sammen med hende.

    Bortset fra det er Anne-Sophie Cand. Scient. Pol., hun blogger og ligger ikke mindst inde med stor erfaring i projektstyring, tekstforfatteri og græsrodsarbejde.

4 aug 2010

Er du for nuttet på Facebook?

Som de opmærksomme læsere vil vide, slår jeg normalt mine folder på Feminas bogsider (vidunderligt!) men i denne uge har jeg fået mulighed for at medvirke  i en (meget væsentlig) artikel i Alt For Damerne. Den handler om at være for nuttet på Facebook, om alle de forbehold især kvinder har for at bruge denne fantastiske platform til at fremme deres karriere, deres muligheder og deres business. Min holdning – såvel professionelt som privat – er at det simpelthen ikke nytter noget at være bange for dette medie, for at bruge sin stemme eller for at blive hørt; men det nytter sådan set heller ikke noget at bruge løs af sin taletid uden at have noget relevant at sige.

Hov – kender vi hinanden på Facebook?

Kommentarer (5)

5 Kommentarer »

  1. Super,super inspirerende artikel i Alt for damerne! Tak. Artiklen var lige i øjet. Vil faktisk gerne læse mere om den slags på din blog. Helt enig i at business og nuttet passer slet ikke sammen. Fremover skal jeg nok holde mig fra smileys, hjerter og sukker søde status updates. Ville nu tilføje et smiley men det gør jeg ikke. Skynder mig at rydde op i min FB profil. smiler

    Facebook profil: http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/everydayluxurydk/115448571822290?ref=ts

    Kommentar af Kristi — 5. august 2010 @ 21:19
  2. Kære Julia,
    Jeg har lige læst dit indlæg i JP om “små sko”. Ihh du milde hvor har du gode evner til at få nogle af DK`s “gnavpotter” op af stolen og hen til tastaturet! Jeg får lyst til at skrive til dem, “Så hold da k*** et øjeblik og vær lidt nærværende. Hvad får dig til at blive så personligt ramt”???? Jeg tænker du skal godt nok have “brede” skuldre i DK for at skrive en lille “uskyldig” klumme! Ihhh du milde, jeg sidder her og bliver helt svedt og får lyst til at tilbyde gratis terapi til hele bundet!!! Er der noget jeg hader i livet, så er det uretfærdighed, og de “gnavpotte” indlæg er total uretfærdige. Sjældent har jeg mødt så gavmildt og givende et menneske som dig, og det er endda overfor mennesker, som du dårligt kender. Hvilken gavmildhed giver du så ikke til din kære……….. Julia, du er et af mine store forbilleder i gavmildhed!
    Lidt lang kommentar og nu kan jeg trække vejret igen.
    Kærlige kinesiske sommerhilsner fra en verden, hvor størstedelen af befolkningen ikke har overskud til at være gnavpotter – TAK for det!

    Kommentar af Mie — 8. august 2010 @ 03:47
  3. Hej igen Julia,
    Desværre har de ikke Alt For Damerne i min lokale kiosk, og din artikel er ikke på deres hjemmeside. Ved du om der er nogen anden mulighed for at få fat på denne artikel?
    Kh Mie (som nu ikke længere benytter sig af så mange :-)

    Kommentar af Mie — 8. august 2010 @ 03:53
  4. Fantastisk idé!
    (Og godt kommunikeret).

    Kh
    Christina

    Kommentar af Christina — 9. august 2010 @ 14:40
  5. @mia: du kan finde de fleste blade og magasiner på dit lokale bibliotek

    kh
    Tanja (som styrer sin trang til at lave en blinke-smiley)

    Kommentar af Tanja — 12. august 2010 @ 14:56

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv din kommentar