• Julia Lahme

    Hvem er du?

    Det er det store grundlæggende spørgsmål i alt mit arbejde. Jeg interesserer mig for hvem du er, hvorfor du arbejder med det du gør, og for hvilke gode historier, der gemmer sig i dit arbejde. Og så er det faktisk ligegyldigt om du har en lille selvstændig biks eller om du er en stor international virksomhed. Det er historierne, og mulighederne for at fortælle dem, så du kan leve af det, du holder af, der interesserer mig.

    Hvem er jeg?

    Min virksomhed drejer sig om dig. Om dine historier og om at kommunikere så tydeligt og klart, at det giver genlyd de steder, der er vigtige for dit produkt. Og jeg har gjort det før: Jeg er tidligere International PR-ansvarlig i Bestsellerkoncernen, tidligere Chefredaktør for magasinet Cosmopolitan, tidligere Brand Manager for Rosinante & Co, og har faktisk aldrig siddet i en stilling, der fandtes i forvejen. Jeg har arbejdet i og med mange brancher, men altid med kommunikation som udgangspunkt, mål og store dybe passion og oprigtige interesse.

    Jeg er forfatter (‘Hvor lagde jeg babyen? – Afsløringer fra en nybagt mor’, ‘Sig Farvel – Hvad præster ved om sorg’ og senest ‘Sandheder fra en løgner’), foredragsholder, blogger, anmelder og klummeskribent. Og ja, så er jeg rådgiver for nogle af Danmarks største og mindste virksomheder. Og jeg elsker det!

    Jeg er vild med kommunikation på alle de platforme der findes, og så har jeg et blødt punkt for den gode, dybe kunderelation, som jeg især har glæde af i 1-til-1-rådgivning – det er min overbevisning og min erfaring at man med den rette viden og adgang til den rette rådgivning og netværk kan blive en synlig og overbevisende succes, og det vil jeg gerne dele med dig.

  • Anne-Sophie

    Anne-Sophie er firmaets Projektkoordinator og kan få ting til at lykkes, som ellers ser umulige ud.

    Anne-Sophies strategiske overblik kan gøre mig blød i knæene og det er et stort privilegium at få lov til at arbejde sammen med hende.

    Bortset fra det er Anne-Sophie Cand. Scient. Pol., hun blogger og ligger ikke mindst inde med stor erfaring i projektstyring, tekstforfatteri og græsrodsarbejde.

29 jun 2010

Glædelig sommer

Vi ses igen første august. Send en mail, hvis det haster: julia@julialahme.com

Kommentarer (2)

2 Kommentarer »

  1. Hej Julia
    Du sluttede JP af med lidt tanker om bylivet i lejlighed kontra landlivet med hus og have – ja og så børnene. Jeg tænkte jeg ville give et lille pip. Jeg har 2 piger der nu er teenagere og hvor har de brugt meget tid ude i haven i deres børneår – ja der kan jeg jo godt tænke – hvor sender man sine børn hen for at lege hvis man bor på Nørrebro? – men i virkeligheden er det jo fordi jeg simpelthen ikke ved hvordan det er at have mindre børn i byen.
    Jeg er glad for min have – Jeg kender ikke navnene på blomsterne eller er med i den lokale haveforening – men jeg er glad for at jeg kan ligge i hængekøjen i haven når solen skinner, og at jeg kan lytte til fuglenes sang i de lange lyse lune sommeraftner til kl 23. Eller når jeg kan plukke min egen salat eller grave kartofler op – men der er arbejde ved haven – og hvis det er en byrde og man ikke engang orker at slå græsset, så synes jeg det er bedre at man vælger lejligheden !! og friheden fra haven og de pligter der følger med. Man skal ikke vælge huset på landet af romatiske grunde eller fordi det er “bedst for børnene” – nej man skal gøre det af lyst og glæde og fordi man ikke kan forestille sig et andet liv – end det stille landliv, med græsklipning og buskbeskæring med meget mere !!
    Med venlig hilsen og ønsket om en rigtig god sommer Linda

    Kommentar af Linda — 29. juni 2010 @ 21:57
  2. Kære Julia, jeg håber at du har haft en god og nydsom sommer.
    Dette bliver en lidt lang kommentar, da jeg gerne vil sige dig TAK TAK TAK.
    Først vil jeg gerne takke dig for din E-bog og det, at jeg måtte være med. Så vil jeg gerne takke dig for denne nye blog du har lavet – skønt og gerne flere skrive øvelser. Mest af alt vil jeg gerne takke dig for din bog “sig farvel”, hvor er det en fantastisk og vigtig bog! Hvor er der mange mennesker der er “handicappet” når det gælder om at være sammen med mennesker i sorg, så jeg håber der er rigtig mange der køber og læser den! Jeg har allerede nogen ynlingskapitler i bogen, og er vild med din måde at skrive på – så levende, følsom og autentisk! TAK fordi du deler af dig, og det sværre fra dit liv! Kærlige tanker Mie :-)

    Kommentar af Mie — 28. juli 2010 @ 09:34

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv din kommentar