Om at skrive så Patrick danser: Nobody puts Baby in a corner
Noget af det sværeste ved at skrive til potentielle og nuværende kunder, er at skabe identifikation. Identifikationen er det der gør, at læseren har lyst til at læse det du skriver, at læseren føler sig inviteret og at læseren oplever at der bliver talt direkte til ham eller hende. Hvis du vil sælge noget, have folk til at lytte eller blot have læserens opmærksomhed, nytter det for eksempel ikke at tale til den potentielle køber i en tone, som gør at hun ikke føler sig inviteret.
Eksempel Numero Uno:
Hvis du konsekvent skriver “man” skaber du en passiv sætning, som ingen bliver ramt af. Du skriver sikkert “man” for at undgå at tage stilling og for at ramme alle. Men du rammer ingen. Din kunde er ikke en eller anden, din kunde er nogen. Du sætter dermed sprogligt din kunde i et hjørne uden at hjælpe ham eller hende ud af det igen. Kunden har ryggen mod væggen og er så absolut ikke klar på at svinge træbenet i din butik!
Eksempel Numero Dos:
Et andet eksempel er at du helt konkret glemmer identifikationen: Hvis du glemmer at ramme din kunde, på det der interesserer ham eller hende, så sælger du ikke noget, ingen kan høre musikken, og hverken din kunde eller Patrick danser.
Du skal nemlig gøre som Patrick Swayzes legendariske karakter Johnny Castle i klassikeren Dirty Dancing og tale Baby (din kunde) ud af hjørnet, og hen til disken.
Kommentarer (0)0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI



