• Julia Lahme

    Hvem er du?

    Det er det store grundlæggende spørgsmål i alt mit arbejde. Jeg interesserer mig for hvem du er, hvorfor du arbejder med det du gør, og for hvilke gode historier, der gemmer sig i dit arbejde. Og så er det faktisk ligegyldigt om du har en lille selvstændig biks eller om du er en stor international virksomhed. Det er historierne, og mulighederne for at fortælle dem, så du kan leve af det, du holder af, der interesserer mig.

    Hvem er jeg?

    Min virksomhed drejer sig om dig. Om dine historier og om at kommunikere så tydeligt og klart, at det giver genlyd de steder, der er vigtige for dit produkt. Og jeg har gjort det før: Jeg er tidligere International PR-ansvarlig i Bestsellerkoncernen, tidligere Chefredaktør for magasinet Cosmopolitan, tidligere Brand Manager for Rosinante & Co, og har faktisk aldrig siddet i en stilling, der fandtes i forvejen. Jeg har arbejdet i og med mange brancher, men altid med kommunikation som udgangspunkt, mål og store dybe passion og oprigtige interesse.

    Jeg er forfatter (‘Hvor lagde jeg babyen? – Afsløringer fra en nybagt mor’, ‘Sig Farvel – Hvad præster ved om sorg’ og senest ‘Sandheder fra en løgner’), foredragsholder, blogger, anmelder og klummeskribent. Og ja, så er jeg rådgiver for nogle af Danmarks største og mindste virksomheder. Og jeg elsker det!

    Jeg er vild med kommunikation på alle de platforme der findes, og så har jeg et blødt punkt for den gode, dybe kunderelation, som jeg især har glæde af i 1-til-1-rådgivning – det er min overbevisning og min erfaring at man med den rette viden og adgang til den rette rådgivning og netværk kan blive en synlig og overbevisende succes, og det vil jeg gerne dele med dig.

  • Anne-Sophie

    Anne-Sophie er firmaets Projektkoordinator og kan få ting til at lykkes, som ellers ser umulige ud.

    Anne-Sophies strategiske overblik kan gøre mig blød i knæene og det er et stort privilegium at få lov til at arbejde sammen med hende.

    Bortset fra det er Anne-Sophie Cand. Scient. Pol., hun blogger og ligger ikke mindst inde med stor erfaring i projektstyring, tekstforfatteri og græsrodsarbejde.

15 jun 2010

Skriveøvelse til en hverdagsaften #2

Det er blevet sagt mange gange – her og andre steder: Man bliver ikke bedre til at skrive, hvis man ikke øver sig. Indenfor musik og sport, er det at øve, øve, øve en helt naturlig ting. Når det handler om at skrive, forventer vi bare at kunne trykke på krea-knappen og lade ordene flyde. Sådan er det ikke. Derfor endnu en skriveøvelse (og jeg slutter indlægget her af med et vigtigt spørgsmål, jeg mægtigt gerne vil bede om svar på…):

Kan du lide klummer? Elsker du at skrive og læse med på gode personlige blogs? Kan du lide memoirs a la Eat, Pray, Love? Vil du gerne selv kunne skrive på den måde (don´t we all…), så er det netop dén genre du skal spidse pennen og øve dig i. Eftersom jeg holder af selv at vide, hvor lang tid ting tager, så er denne øvelse forsynet med en servicemeddelelse: Den tager tre kvarter.

Din øvelse:

Skriv i jeg-form, en fortælling (om det er fiktion eller virkelighed er ligemeget) en fortælling om, hvordan du møder et menneske med en anden politisk overbevisning end din egen. Din fortælling skal indeholde:

1. Scenen – hvor er du?

2. Din baggrund – Hvad er din overbevisning?

3. Mødet med den anden

4. Dramaet – hvornår opdager du, at I er uenige?

5. Hvad lærer du?

Hvad skal du have ud af den øvelse?

At blive skarpere formuleret. At blive bedre til at skrive i jeg-form. At turde definere dine egne holdninger på skrift – og husk nu at dette er en øvelse. Ingen behøver at se det. Nyd at skrive og god fornøjelse!

PS – Er det her noget du kan lide? Skal jeg lægge flere skriveøvelser op?

Kommentarer (9)

9 Kommentarer »

  1. Hej Julia
    Dine blogs er meget inspirerende,
    og dit eget råd, omkring at indbyde til dialog med læseren, fungerer fint. (Jeg får i hvert fald lyst til at svare :0))
    Kom endelig og gerne med flere skrive indspark, de er absolut inspirerende.
    Bedste hilsner
    Britta Toftebjerg

    Kommentar af Britta Toftebjerg — 15. juni 2010 @ 21:45
  2. Ja tak! Sjov øvelse og jeg kan mærke at øvelse gør mester – også når det glæder at skrive

    Kommentar af Klaus Møller — 16. juni 2010 @ 08:41
  3. SUPER øvelse som jeg helt klart skal afprøve i aften. *FEDT at du lægger dem op. Flere af dem tak.

    Kommentar af Anne Lotte — 16. juni 2010 @ 11:25
  4. KOM med dem!

    Kommentar af Birgitte N — 16. juni 2010 @ 11:57
  5. Ja gerne flere skriveøvelser – jeg kan bruge dem i mit gymnasielærerjob ;-)

    Kommentar af AM — 17. juni 2010 @ 08:01
  6. Om jeg har brug for hjælp? Nej tak, – jeg skal ikke ha´ noget; jeg kigger bare.
    Sådan har formentlig mangt en uligevægt shopper fyldt sig selv samt emsig ekspeditrice med løgn, hvorefter hun 32 minutter senere har begyndende myoser i armene af det utal af vel-brandede papirsposer hun har dinglende efter sig.
    Omtrent sådan har jeg det ligenu. Her. Kender intet til blogs. Eller til dig, Julia, med det smukke lange intensive-care-pro-v-hår og omsiggribende sugende web-sider.
    Skriver selv stolper op og ned. Mest til glæde for mig selv, og så lige mine udvalgte nærmeste. Er blevet anbefalet blogs, men jeg skal ikke ha´ noget. Jeg kigger bare.
    Jeg tangerer jo amish her. Måske kysen strammer, men kæmper lige med at forstå konceptet. Har ikke storshoppet, men napper lige skriveøvelse inden jeg skyldbetynget forlader bixen – også med ”kloge kvinders guide” under armen.. Kommer tilbage. Måske uden hestevogn. .

    Kommentar af Darling — 17. juni 2010 @ 14:26
  7. åh ja tak! Mange, mange flere af den slags øvesler, det er intet mindre end fantastisk!

    Kommentar af Anja — 21. juni 2010 @ 11:52
  8. Alletiders med flere øvelser.
    vil gerne blive HAMMERGOD til at “brande” mig selv!

    Kommentar af Betty — 30. juni 2010 @ 09:52
  9. Kæreste Julia,

    Super god og forbedrende øvelse!
    Dem vil jeg gerne nyde flere af.

    God sommer til dig,

    Louise

    Kommentar af Louise — 16. juli 2010 @ 20:06

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv din kommentar