Kan royal gavegivning betale sig?
For ikke ret lang tid siden havde besøg af en iværksætter på mit kontor. Han var begyndt at importere nogle ganske særlige legeredskaber til børn, og ville nu gerne have hjælp til PR. Som del af strategien om at vinde danske markedsandele og børnefamilier for sine produkter, var han i gang med at finde ud af hvordan han kunne få lov til at forære de royale tvillinger sine produkter. Det havde foreløbigt kostet en uges arbejde at opdage at der er et særligt kontor på Amalienborg, der tager imod de gaver, der i overvældende grad vælter ind over Amalienborg – hver eneste dag. Min gæst var noget nedtrykt over sin opdagelse. For mange tror simpelthen at det er det gør forskellen; selvom det jo ikke er SÅ tit man ser Mary, Frederik og resten af familien omgive sig med tydeligt brandede produkter. Jeg er ikke den eneste der mener det kun sjældent er en god ide at investere tid og penge i royale gaver. Læs bare her.
Kommentarer (1)1 Kommentar »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI




Jeg er enig – tror for det meste ikke, at det virker. Men nogle succeshistorier er der altså; prinsesse Marie fik en cremefarvet Odder-barnevogn – og holy moly, hvor trillede der pludselig mange cremefarvede barnevogne rundt i Rudersdal Kommune (hvor jeg samtidig trillede rundt med en sort af tvivlsomt fabrikat).
Og smart set, egentlig. For var det ikke for Marie var der nok ikke særlig mange, der ville være så letsindige at anskaffe sig en cremefarvet barnevogn til at spankulere rundt med i dansk (mudret og regnfuldt) efterår :-D
Gitte