• Julia Lahme

    Hvem er du?

    Det er det store grundlæggende spørgsmål i alt mit arbejde. Jeg interesserer mig for hvem du er, hvorfor du arbejder med det du gør, og for hvilke gode historier, der gemmer sig i dit arbejde. Og så er det faktisk ligegyldigt om du har en lille selvstændig biks eller om du er en stor international virksomhed. Det er historierne, og mulighederne for at fortælle dem, så du kan leve af det, du holder af, der interesserer mig.

    Hvem er jeg?

    Min virksomhed drejer sig om dig. Om dine historier og om at kommunikere så tydeligt og klart, at det giver genlyd de steder, der er vigtige for dit produkt. Og jeg har gjort det før: Jeg er tidligere International PR-ansvarlig i Bestsellerkoncernen, tidligere Chefredaktør for magasinet Cosmopolitan, tidligere Brand Manager for Rosinante & Co, og har faktisk aldrig siddet i en stilling, der fandtes i forvejen. Jeg har arbejdet i og med mange brancher, men altid med kommunikation som udgangspunkt, mål og store dybe passion og oprigtige interesse.

    Jeg er forfatter (‘Hvor lagde jeg babyen? – Afsløringer fra en nybagt mor’, ‘Sig Farvel – Hvad præster ved om sorg’ og senest ‘Sandheder fra en løgner’), foredragsholder, blogger, anmelder og klummeskribent. Og ja, så er jeg rådgiver for nogle af Danmarks største og mindste virksomheder. Og jeg elsker det!

    Jeg er vild med kommunikation på alle de platforme der findes, og så har jeg et blødt punkt for den gode, dybe kunderelation, som jeg især har glæde af i 1-til-1-rådgivning – det er min overbevisning og min erfaring at man med den rette viden og adgang til den rette rådgivning og netværk kan blive en synlig og overbevisende succes, og det vil jeg gerne dele med dig.

  • Anne-Sophie

    Anne-Sophie er firmaets Projektkoordinator og kan få ting til at lykkes, som ellers ser umulige ud.

    Anne-Sophies strategiske overblik kan gøre mig blød i knæene og det er et stort privilegium at få lov til at arbejde sammen med hende.

    Bortset fra det er Anne-Sophie Cand. Scient. Pol., hun blogger og ligger ikke mindst inde med stor erfaring i projektstyring, tekstforfatteri og græsrodsarbejde.

10 maj 2011

Studiejob hos os?

Ja da!

Læs med her og send gerne videre i dit netværk.

Motiveret studentermedhjælper søges til kommunikationsbureau på Østerbro

Vi er et lille kommunikationsbureau på Østerbro i København der får rigtig travlt henover sommeren og derfor har brug for ekstra hjælp i perioden 15. Juni-15 oktober til en lang række meget spændende opgaver, som vi faktisk ville ønske vi selv havde tid til.  Vi søger en fagligt stærk studentermedhjælper med interesse for kommunikation, PR, branding, markedsføring og tekstforfatteri. Din studieretning er ikke afgørende, men vi lægger vægt på at du på allersidste del af dit studie og er vant til at arbejde selvstændigt.

Derudover ser vi gerne at du:

-    Har kommunikationsstrategisk forståelse
-    Har erfaring med at arbejde med nye medier
-    Har en flydende pen
-    Kan arbejde under pres
-    Overholder deadlines
-    Ikke står tilbage for praktisk arbejde
-    Kan arbejde ca. 15 timer om ugen i gennemsnit og mere i spidsbelastningsperioder
-    Interesserer dig for mode, madkultur, formidling, og for de trends og tendenser der er med til at præge din omverden

Vi kan tilbyde:

-    En udfordrende og alsidig stilling på en lille arbejdsplads med kort vej fra ord til handling
-    Masser af praktisk erfaring med kommunikation og PR.
-    Et afslappet arbejdsmiljø

Hvis du vil vide mere om virksomheden og vores kunder kan du læse mere på www.julialahme.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Projektleder Anne-Sophie på annesophie@julialahme.com

Hvis dette lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit cv vedhæftet i pdf-format til student@julialahme.com senest den 25. Maj klokken 12.00. Bemærk at ansøgninger der ikke afleveres efter de givne anvisninger ikke kommer i betragtning til stillingen.

Vi afholder samtaler den 2. Juni og glæder os til at høre fra dig!

Kommentarer (2)

2 Kommentarer »

  1. Så er min ansøgning sendt afsted :)

    Kommentar af Kathrine — 17. maj 2011 @ 13:45
  2. Arg pokkers! Har først set Jeres opslag nu… Al held og lykke, både til Jer, og den kommende pivhamrende heldige studentermedhjælper. Jeg tror, at det både er en fantastisk mulighed at arbejde sammen med så kringlede kreative og alsidige hoveder som Jeres, og derudover at arbejde i en voksende kommunikativ organisation.

    Best wishes

    Kommentar af Catharina — 8. juni 2011 @ 22:04

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv din kommentar